Dette kursus er på IKUF's positivliste.
Søger du midler via IKUF, skal du derfor tilmelde dig som "medarbejder".
Har du spørgsmål, så ring endelig til os.
Indhold:
Du lærer selvstændigt at opbygge netværk og bussystemer for decentrale IBI/CTS-anlæg, efter gældende regler og normer for de enkelte anlægstyper samt at projektere og dokumentere et IBI/CTS-anlægs netværkstopologi. Du opnår kendskab til mulige sammenkoblinger med andre IBI/CTS-systemer via gateways og OPC-servere og kan rådgive kunder om de enkelte IBI/CTS-systemers anvendelsesmuligheder.
Du lærer selvstændigt at opbygge CTS-programmer, der indeholder de mest almindeligt forekommende signaler til hovedcentral samt at tilknytte og anvende grafisk opbygget brugerflade til signalerne. Du kan vejlede kunder om de sikkerhedsmæssige og driftsoptimerende fordele, der er ved anvendelse af CTS-anlæg.
Du lærer selvstændigt at anvende BMS-systemets meddelelser til lokalisering af fejl og anvende egnede diagnosticeringsværktøjer til hjælp ved fejlfinding på ethernetværk, IBI/CTS-netværk og komponentnetværk samt kontrollere korrekt opsætning og virkemåde af følere og aktuatorer. Derudover kender du vigtigheden af at råde over en god og ajourført dokumentation.
OBS.: Elbranchens Kompetenceudviklingsfonden giver 550,- kr. pr. dag til dette kursus, da kurset går under "de grønne kurser".
Blanket til godtgørelsen vil blive uddelt på kurset.
Personer der kan søge midler ved kompetencefonden, skal være ansat under elektrikeroverenskomsten mellem Dansk El-Forbund og TEKNIQ.