Karriereelever på studietur til tyske RWE
 
In English
  Log på
Spring over navigationshyperlinksTechnology College Aalborg > Aktuelt > Karriereelever på studietur til tyske RWE

Karriereelever på studietur til tyske RWE

I april 2010 var elever fra karrierelinjen på studietur i RWE’s trænings- og uddannelsescenter i Saffig. Og de kom både virksomhedsbesøg, lavede projekter sammen med de tyske elektrikerelever, og fik et nærmere kig på Nürnburg-ringen.

Ti elektrikerelever på Technology College Aalborg var i april på et firedages studieophold til den tyske by Saffig i Koblenz. Nærmere betegnet til trænings- og uddannelsescenteret RWE Rheinland Westfalen Network AG. Her mødte de danske elever elektrikerpraktikanter fra 3. årgang på RWE i et dagsprogram, der både bød på teamwork, uddannelse og kultur.

De danske og tyske kommende elektrikere gik bl.a. sammen i tomandsgrupper, og det mundede ud i projekter, fx et udviklingsprojekt om programmeringsstyring.

- Det var en stor udfordring, særligt for de lidt tilbageholdende unge, der nu var nødt til at kommunikere på engelsk, bemærkede faglærer på RWE, Bernhard Hardt.

Kultur og virksomhedsbesøg

Ud over den faglige udveksling bød turen på information og kultur i værtslandet med besøg hos forskellige regionale industrielle virksomheder i området. Og da virksomhedsbesøg har en stor plads på karrierelinjen, fik collegets elever lejlighed til at se nærmere på Griesson de Beukelaer, firmaet bag Prinzen Rolle-kiksen. De danske elever kom også til at lægge vejen forbi racerbanen Nürburg-ringen og et vulkanmuseum i Mendig.

- Studieturen til Saffig var en stor succes, hvor der blev knyttet en række kontakter. Så alt i alt var det en yderst lærerig og oplevelsesfyldt uge, udtaler en glad  Jørn Rasmussen, faglærer fra Technology College Aalborg.

2 års udveksling. Og flere på vej

Studieturen var seneste skud på stammen af en velfungerende udvekslingsordning mellem Technology College Aalborg og RWE. Ordningen har foreløbig to år på bagen, og har fokus på globalisering og forhandlinger af internationale ekspertiser. Ifølge RWE's faglærer Bernhard Hardt gælder det, at:

- International erfaring og engelskkundskaber bliver stadigt vigtigere inden for det dobbelte system af tekniske uddannelser.

Udvekslingen giver også enkeltelever chancen for at komme i et praktikophold. En af dem er Markus Knöpfle fra RWE. Han har allerede tilbragt fire ugers studieophold i Danmark.
- Denne positive erfaringer har givet mig lyst til at arbejde i min uddannelse som montør i udlandet.

Og fra Technology College Aalborg har flere elever de senere år taget turen den anden vej, til RWE, for at afprøve og styrke deres faglighed under faste rammer, i en anden kultur. Og måske der også blandt de karriereelever, der aflagde RWE et studiebesøg, er pustet til drømmen om en Praktik i Udlandet (PIU).

RWE: storleverandør af el, gas og vand

RWE Westfalen Rheinland Network AG i Essen er en af de største distributionsnet i Tyskland, fra Osnabrück til Trier og fra Wesel til Siegen. Der er flere datterselskaber, som distribuerer el, gas og vand. Enkeltselskaber står for driften af distributionsnettet, netværkstjenester, gasoplagring og for udvikling og drift af intelligente enheder til måling af energiforbrug. Virksomheden er involveret i omkring 70 regionale og kommunale forsyningsselskaber, og dermed største selskab for datterselskaberne i RWE-koncernen. RWE Westfalen Rheinland Network AG beskæftiger 8.500 mennesker.


 
 

 
 
Technology College Aalborg
Øster Uttrup Vej 1
9000 Aalborg
Telefon: 7250 7000
Kontakt
Om Technology College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Aktuelt