Rockwool Ø. Doense er Årets Læreplads 2010
Tirsdag den 9. november 2010 løftedes sløret for Tech College Aalborgs bedste læreplads 2010. Vinderen er Rockwool Ø. Doense, som beskæftiger mellem 200-300 per år.
Afsløringen fandt sted på Rockwool i Øster Doense, hvor en uddannelsesdelegation bestående af uddannelseschef Henrik W. Routhe, de to teamledere Henrik Skallerup Andersen og Poul Lønbro Pedersen, samt praktikpladskonsulent Helle Nørgaard Jensen fra Technology College Aalborg overbragte den glædelige nyhed til praktikansvarlige Niels Fenger Hrab. Med titlen som årets bedste læreplads fulgte et diplom, blomster og et litografi af Mie Olise Kjærgaard.
I alt modtog Tech College Aalborg ca. 40 indstillinger. Rockwool Ø. Doense er nøje blevet udvalgt blandt mange gode indstillinger. Dommerkomitéen bestående af vicedirektør Keld Skovgård, kommunikationsmedarbejder Maria Odgaard Sørensen, elevrådsrepræsentant og tømrerelev Kenneth Willander og sidste års vinder Malerfirmaet Niels Jensen i Nørresundby var kommet på en svær opgave. I stærkt opløb om førstepladsen kæmpede Rockwool Ø. Doense og de to virksomheder Team Løvetand i Frederikshavn og MAN Last og Bus A/S i Svenstrup. Indstillerne var henholdsvis industrioperatør-lærling Jan Juul, tandklinikassistentelev Kristina Friis og mekanikerelev med speciale i lastvogne Charlie Jensen.
Som alle andre lokale førstepladsvindere går Rockwool Ø. Doense videre til den landsdækkende finale den 24. november 2010 i København.
Nærvær, hjælpsomhed og gode kollegaer
Vinderen af årets bedste læreplads ligger i Øster Doense. Det mener voksenlærling Jan Juul, der i sin indstilling blandt andet skriver:
– Der er god stemning, og folk går op i trivsel og hjælper hinanden. Man kan se det flow, der figurerer rundt på fabrikken, folk smiler til hinanden, bekymrer sig om hinanden og vigtigst af alt, der er altid en hjælpende hånd, der er ledig, hvis man har brug for det.
Stenuldsproducenten Rockwool
Den lokalt funderede virksomhed Rockwool Ø. Doense har en stenuldsfabrik umiddelbart nord for Øster Doense og beskæftiger i dag mellem 200-300 ansatte per år. Fabrikken gør meget for sine lærlinge, blandet andet har eleverne fået installeret et helt nyt pneumatikanlæg med PLC-styring, identisk med det, som de lærer om på skolen. Ansvar, dybdegående viden og turnusforløb i alle afdelinger har også indgået som væsentlige faktorer i Jan Juuls begrundelse.
Om Årets Læreplads
Hvert år kåres Årets læreplads i Danmark. Elever på erhvervsskoler i hele landet har mulighed for at indstille netop deres læreplads til den prestigefyldte pris, og på Tech College Aalborg valgte 40 elever at indstille deres læreplads. De indstillede virksomheder var:
CM Network A/S
Comwell Kolding
Dansk Skalform A/S
Egon Christensen A/S
Frisør Gerner
Grundfos DK A/S
Hair Design v/ Jane Jensen
Hans Nielsen & Søn A/S
Jokabiler
Kaj Bisgård ApS Murer- og aut. kloakmester
Kongerslev Auto
KT elektric
Ledernes KonferenceCenter
Malermester Brian Andersen
Malermester Evald Sørensen
MAN LAST & BUS
MJ-BYG Brønderslev APS
Novagraf A/S
Novo Nordisk A/S
Ny Kjærsgaard
Palle W. Hansen A/S
PSE Parts ApS
Reservedelsfabrikken A/S
Rockwool Ø. Doense
Romulus
Sallings Delikatesse
Mesterslagteren Saltum
Sejlstrup Entreprenørforretning A/S
Sophiendal Slotshotel
Stenhøjgaard
SuperBrugsen Hadsund
Svend Aage Christiansen A/S
Tandklinikken Torvegade
Tandlægerne Terndrup
Team Løvetand
Ultimate Web A/S
Vestervang – Avl af malkekvæg v./ Ard Arkesteyn
Aalborg Kaserner
Aalborg Teater – Kantinen