Mesterarrangement 2010 på Technology College Aalborg
 
In English
  Log på
Spring over navigationshyperlinksTechnology College Aalborg > Aktuelt > Mesterarrangement 2010 på Technology College Aalborg
Mesterarrangement på Technology College Aalborg:

”Se på det, der er irrelevant nu – hvis I vil overleve i fremtiden”

Det var budskabet ved Technology College Aalborgs årlige mesterarrangement den25. marts. Det faglige input blev nemlig denne gang varetaget af Institut for Fremtidsforskning. Mestre, elever og lærere fik en både faglig, hyggelig og spændende dag med information fra skolen og godt til ganen.

Et kig ind i fremtiden

Institut for Fremtidsforskning  gav stof til eftertanke for alle fremmødte og fortalte blandt andet, at vi med Internettet er på vej mod et netværkssamfund med en anarkistisk økonomi – ”anarconomy” – hvor varerne i endnu højere grad bliver idéer og viden. Alle prognoser peger på, at der bliver lav vækst i den vestlige verden de næste 7 år, så de virksomheder, der kommer til at overleve, er dem, som tænker nyt og anderledes, og som ser langt ud i fremtiden.

I it-branchen ses tendensen allerede nu med den øgede udbredelse af såkaldt Open Source-software, som er gratis, fordi udviklingen foregår i grupper på internettet og i udviklernes fritid. Mange virksomheder er allerede nu på vej med hybridløsninger, hvor traditionelle Microsoft-miljøer blandes med Open Source-miljøer.

3D-printere findes allerede nu, og når de i løbet af få år bliver mere avancerede og almindeligt udbredte, vil det være meget nemt at omsætte en idé fra computertegning til håndgribeligt produkt, hvilket Institut for Fremtidsforskning forventer vil betyde en voldsom omlægning af det produktionsapparat, som findes i mange eksisterende virksomheder.

Grillhygge og information

Efter dette kig ind i fremtiden var der friskgrillede gourmet-hotdogs og hjemmebagt chokoladekage til de fremmødte praktikværter, elever og undervisere.  Praktikpladskonsulent Peder Spreckelsen oplyste, at datateknikeruddannelsen laves om, så eleverne fremover kan specialisere sig i enten netværk eller programmering. Uddannelseskonsulent Majbritt Laursen fortalte om nye tiltag på efteruddannelsesområdet, og forretningsudvikler Thomas Vrangbæk informerede om nye projekter som opstilling af vindmølle på Technology College, kurser og certificering i ITIL samt det innovative projekt Open Minds.

 

 


 
 

 
 
Technology College Aalborg
Øster Uttrup Vej 1
9000 Aalborg
Telefon: 7250 7000
Kontakt
Om Technology College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Aktuelt