Elektriker
 
In English
  Log på

Hvordan bliver man elektriker?

Hvad er adgangskravet til elektrikeruddannelsen?
For at starte på elektrikeruddannelsen, skal du have gennemført 9 års skolegang.   

Hvor lang tid varer uddannelsen?
Uddannelsen varer 4-4½ år. Du kan også vælge at stoppe efter 2½ år - så er du uddannet el-montør.  

Elektrikeruddannelsen kan også tages som en EUX, hvis du vil kombinere din erhvervsuddannelse med en studentereksamen. Så har du mulighed for at tage en videregående uddannelse senere. Læs mere om EUX her!  

Hvad er et grundforløb?
Elektrikeruddannelsen begynder med grundforløbet ”Strøm, styring & it”. Grundforløbet foregår på Technology College Aalborg, og her lærer du de grundlæggende elektriker-færdigheder, så du er klar til at komme ud i en virksomhed.

Hvad er et hovedforløb?
Når du har gennemført grundforløbet, begynder du på hovedforløbet, som er de sidste 3½-4 år af din uddannelse. Hovedforløbet veksler mellem praktikperioder, som foregår i en virksomhed og skoleophold på Technology College Aalborg. På hovedforløbet kan du vælge den specialisering, som passer bedst til dig og din virksomhed.

Kan jeg videreuddanne mig efter elektrikeruddannelsen?
Mange elektrikere uddanner sig til installatører, får autorisation, og bliver selvstændige.
Nogle elektrikere læser også videre til it- og elektronikteknologer eller søger ind på  adgangskursus til ingeniøruddannelserne.

Hvordan kommer jeg i gang?
Du kan søge ind via Optagelse.dk
 eller bare ved at indsende tilmeldingsskemaet, som du kan finde her på hjemmesiden.

Får jeg løn under uddannelsen?
Når du underskriver en uddannelsesaftale med en virksomhed, skal virksomheden betale dig løn. Hvis du ikke har en uddannelsesaftale, kan du få SU, når du fylder 18 år.

Kan jeg bo på skolen?
Hvis du har langt til skolen, kan du vælge at bo på
skolehjem eller kollegium i Aalborg.

Hvor kan jeg få mere at vide?
Du er altid velkommen til at ringe til vores uddannelses- og erhvervsvejleder for elektrikeruddannelsen, hvis du har spørgsmål om uddannelsen.


 Uddannelses- og erhvervsvejleder

 
 

 
 
Technology College Aalborg
Øster Uttrup Vej 1
9000 Aalborg
Telefon: 7250 7000
Kontakt
Om Technology College Aalborg
Organisation
Alle ansatte
Kvalitet
Ledige stillinger
Telefonbog
Genveje
Praktikpladskonsulent
Vejleder
Folkeskole- og kombinationsforløb
Praktik i udlandet
www.techcollege.dk
English
Læs op
Sitemap
Elektriker