Elektronik og svagstrømsuddannelsen
Man siger, at fremtiden er digital, men store dele af den er nu også analog. Derfor er der stadig uddannelser, som både er solidt plantet i den analoge teknik og i gang med en hastig udvikling.
Tager du hele elektronik og svagstrømsuddannelsen, kan du kalde dig elektronikfagtekniker.
Elektronikfagteknikeren installerer og vedligeholder kommunikationsudstyr, overvågningsudstyr og signalforstærkere.
Medicoelektronik, fx elektroniske puls- og blodtryksmålere, hjerte- og hjerneovervågningsudstyr, narkosestyring, scannere og oscilloskoper, skal også kontrolleres, fejlfindes og repareres.
Og i mange virksomheder og forskningslaboratorier findes også elektronisk udstyr, som skal vedligeholdes og justeres.
Som elektronikfagtekniker kan du videreuddanne dig til it- og elektronikteknolog eller diplomingeniør.
Bemærk:
På Technology College Aalborg kan du kun tage grundforløbet inden for elektronik og svagstrøm. Herefter skal du fortsætte på fx Mercantec i Viborg, som udbyder hovedforløbet.
Læs mere om elektronik og svagstrøm på ug.dk