Uddannelsen
Uddannelsen til Frontline PC-supporter består af grundforløbet Strøm, styring & it + hovedforløbet Frontline PC-supporter
Grundforløbet Strøm, styring og it
Her bliver du introduceret til de forskellige uddannelser og fag inden for strøm og proces, kreative medieuddannelser eller det teknisk-grafiske område.
Du prøver dig frem inden for et af de tre områder, indtil du er klar til at vælge den uddannelse, der er den rigtige for dig. Du kommer både til at arbejde individuelt og i grupper, og du har selv stor indflydelse på, hvilke projekter du vil arbejde med. Længden af grundforløbet er individuelt, og afhænger af dine erfaringer og ønsker.
Efter grundforløbet, som har en varighed på 20-60 uger alt efter dine behov og ønsker, vælger du din erhvervsuddannelse, og starter på hovedforløbet – f.eks. Forsyningsoperatør.
Hovedforløbet Frontline PC-supporter
Hovedforløbet foregår både på skolen og i en virksomhed. Langt den største del af hovedforløbet foregår i virksomheden. For at fortsætte din erhvervsuddannelse med et hovedforløb skal du have en uddannelsesaftale med en godkendt virksomhed.
Du lærer at opbygge, installere, konfigurere, afprøve, vedligeholde og opgradere samt kunne fejlfinde og fejlrette computere, servere og mindre netværk på system- og modulniveau.
Du lærer også at installere, brugertilpasse og opgradere standard-operativsystemer og applikationer på computere.
Herudover lærer du at foretage offline- og hotline-brugersupport, og du skal kunne vejlede, instruere og supportere kunder og brugere i anvendelsen af hardware, software og forskellige sikkerhedsløsninger.
Og endelig lærer du at sælge computere og perifert udstyr og ikke mindst give kunden en kvalificeret faglig rådgivning om produkterne.